Denne pen kan især bruges til at overføre broderimotiver til stof. Markeringen forsvinder efter første vask.
Den er perfekt til visible mending. Find dit motiv på nettet eller i en bog, og tegn din favoritfigur af. Overfør derefter dit motiv til stof og brodér. Du kan også farvelægge med tekstiltuscher eller sætte strygestof, eller kombinere alle 3 metoder.
Stiftet kan skrues ud og ind igen, så du undgår at knække det.
Fremgangsmåde:
- Brug papir, mønsterpapir eller bagepapir.
- Læg det ovenpå dit motiv og tegn af. Lav en god tydelig linie.
- Motivet bliver spejlvendt ift. originalen når du vender papiret og tegningen om mod stoffet og det skal stryges på. Hvis du ønsker at det vender som originalmotivet, må du nu istedet vende dit papir om og tegne med pennen igen på bagsiden, og så får du det vendt rigtigt. Det fungerer kun hvis du bruger et gennemsigtigt papir, så du kan se din aftegning på bagsiden.
- Pust evt. rester fra farven væk.
- Vend det aftegnede ned mod stoffet, der hvor du ønsker det, og stryg. Sæt strygejernet på mindst 2 punkter (dvs. mindst 150 grader).
Motivet kan bruges/stryges mere end én gang, men bliver svagere aftegnet for hver gang.
Tegn aldrig med pennen direkte på stoffet.
Passer til naturlige materialer, som fx. bomuld og hør. Anbefales ikke til syntetisk stof, stof af blandede materialer eller silke. Dit stof er nødt til at kunne tåle vand, hvis du vil have at markeringerne skal forsvinde.
Det anbefales at altid lave en prøve på dit stof før den bruges.
Læs mere under `Yderligere information´.
Du kan se eksempler på min Instagramprofil.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.