Reparere med sashiko (kursus)

Reparere med sashiko (kursus)

280,00 kr.510,00 kr. inkl. moms

Introduktion til workshoppen
Sashiko er meget begyndervenlig og god at reparere med. Sashiko er egentlig bare forsting, som bliver lagt ovenpå hinanden ad flere omgange, og således skaber flotte mønstre.

Det er en japansk teknik, hvis mønstre er inspireret fra naturen. Sashiko kan bruges både til reparation og dekoration. Bruger du en trådfarve, som kan ses til din reparation, kan vi kalde det visible mending.

Du kommer til at lære
Modul 1: Introduktion til sashiko
I dette modul kommer du til at lære det basale, så du kan komme igang med at sy sashiko (primært et-stingssashiko, som er nemmest når du starter).

Modul 2: Ét sashikoprojekt
Du træner sashiko ved at lave et lille projekt med sashikobroderi – fx. en lille bordskåner, en pung eller en nålepude.

Modul 3: Reparere med sashiko
Du lærer at bruge det du har lært indtil videre, til at nu også kunne reparere dit tøj med sashiko.
Hvis du er interesseret, introducerer jeg dig også til den “mønstrede” sashiko, som er lidt sværere at sy end et-stingssashiko.

Tanken bag at have tre moduler, hvor vi bygger på for hvert modul, er at “øvelse gør mester” og at det er vigtigt at give det tid til at synke ind til næste gang, for at igen kunne bygge på.

Du vælger selv, hvor mange moduler du vil være med til. Jeg vil selvfølgelig anbefale alle tre moduler, hvis du er nybegynder og vil lære at reparere dit tøj med sashiko.
Hvis du springer 1. modul over, forventes det at du kan sy sashiko og således ikke har brug for hjælp til at komme igang.

Ét modul koster 280 kr. (uanset hvilket modul du vælger).
To moduler koster 280 kr. + 150 kr. (uanset hvilke to moduler du vælger).
Tre moduler koster 280 kr. + 150 kr. + 80 kr.

Hvis du abonnerer på mit nyhedsbrev, får du tilsendt en kode på 20% rabat til et af forårets kurser 2025.

Du behøver ikke at booke alle moduler på en gang. Du er velkommen til at booke ét modul, og hvis du gerne vil fortsætte, booker du det bare når du er på plads eller medgives en kode, så du kan gøre det når du har tænkt over det. Gælder så længe der er pladser tilbage.

Erfaringsniveau
Det er selvfølgelig en bonus, hvis du tidligere har holdt i nål og tråd, men det vigtigste du kan komme med, er dit gåpåmod og motivationen til at lære nyt.

Varighed
3 timer. per modul

Dato og sted
Modul 1: lørdag 29. marts kl. 10-13
Modul 2: onsdag 2. april kl. 17-20
Modul 3: søndag 27. april kl. 10-13

Dirch Passers Allé 18, Frederiksberg (i Omklædts lokaler)

Antal deltagere
Maks. 8 deltagere. Kurset gennemføres ved minimum 3 deltagere.

Du kommer på et lille hold, hvor der er plads til 1:1 med hjælp til at komme igang med at sy sashiko.

Materialer
Underviseren sørger for alle de materialer du får brug for til workshoppen.

Der er mulighed for at købe materialer, så du kan fortsætte med sashiko derhjemme, fx. dette startsæt.
MobilePay eller betalkort kan bruges. Kontanter kan også bruges, men kun på beløbet.

Mad og drikke
Der tilbydes gratis vand, the og kaffe samt en lille mundfuld, fx. kiks eller giffel.
Du må gerne medbringe egen mad.

Underviser er Jessica

  • Har reparationsbloggen sysl.dk, og reparerer stort set alt hvad jeg kommer i nærheden af, dog mest tøj
  • Ejer SySL redesign og sælger sytilbehør i Garnvärk, Fredensborg
  • I øvrigt er jeg læge på deltid og mor til to

Læs mere under fanebladet `Yderligere information´.

Vel mødt til hygge, inspiration og læring.

Her kan du læse om mine andre foredrag og workshops.

Hvis du er interesseret i at komme til kursus på en anden dato sammen med en gruppe venner, din kæreste eller kollegaer – så skriv til mig.

Vælg antal moduler

modul 1+2+3, modul 1+2, modul 1+3, modul 2+3, modul 1, modul 2, modul 3

Længde

3 timer per modul

Sted

Dirch Passers Allé 18
2000 Frederiksberg

Underviser

Jessica, SySL redesign

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Reparere med sashiko (kursus)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Varenummer - Kategorier , Tags , , , ,

relaterede produkter

Du kunne også være interesseret i...

Scroll to Top