Introduktion til workshoppen
Er du træt af at dit strik er nødt til at smides ud, når det går i stykker?
Her er kurset, der lærer dig at takle både de store og små, de synlige og usynlige, reparationer i strik.
Du vælger selv, hvor meget du vil tage med dig fra kurset, om du vil holde dig til nogle af metoderne eller lære dig alle sammen.
Hvis du abonnerer på mit nyhedsbrev, får du tilsendt en kode på 10% rabat til dette kursus.
Du kommer til at lære
Modul 1: Introduktion til at reparere strik samt stopning
Vi taler overordnet om de reparationsmetoder, vi skal lære om, både synlige og usynlige, hvilke materialer/værktøjer der skal til, samt hvordan du vurderer hvilken metode, der passer til hvilken reparation.
Herefter dykker vi ned i den klassiske stopning samt hvordan du væver en lap (nogle kender den metode på at man fx. kan bruge en strikkevæv).
Modul 2: Maskesting
Vi dykker ned i maskesting. Du lærer om duplicate stitch, Swiss darning samt at grafte en strikket lap ind – hvornår du skal bruge hvilken af dem, og hvordan du finder motiver og overfører dem til din strikreparation.
Modul 3: Tungesting og opsummering af kurset
I dette modul dykker vi ned i tungesting. Du lærer om Honeycomb samt Scotch darning.
Vi opsummerer kurset, en vigtig del i at få det vi har lært, til at sidde endnu bedre fast.
Erfaringsniveau
Det er selvfølgelig en bonus, hvis du tidligere har holdt i nål og tråd, men det vigtigste du kan komme med, er dit gåpåmod og motivationen til at lære nyt.
Der er således intet krav til at du skal kunne strikke eller kunne nogle af de sting, der nævnes.
Varighed
3 timer per modul
Dato og sted
Modul 1: onsdag d. 2/9 kl. 11-14 eller kl. 17-20
Modul 2: onsdag d. 9/9 kl. 11-14 eller kl. 17-20
Modul 3: onsdag d. 23/9 kl. 11-14 eller kl. 17-20
Dirch Passers Allé 18, Frederiksberg (i Omklædts lokaler)
Antal deltagere
Maks. 8 deltagere. Kurset gennemføres ved minimum 3 deltagere.
Du kommer på et lille hold, hvor der er plads til 1:1 med hjælp til at komme igang med at reparere strik.
Materialer
Underviseren sørger for alle de materialer og værktøjer du får brug for til workshoppen. Tag gerne dine strikreparationer med.
Der er mulighed for at købe materialer, så du kan fortsætte med at reparere derhjemme.
MobilePay eller betalkort kan bruges. Kontanter kan også bruges, men kun på beløbet.
Mad og drikke
Der tilbydes gratis vand, the og kaffe samt en lille mundfuld, fx. kiks eller giffel.
Du må gerne medbringe egen mad og drikke.
Underviser er Jessica
- Har reparationsbloggen sysl.dk, og reparerer stort set alt hvad jeg kommer i nærheden af, dog mest tøj
- Ejer SySL redesign og sælger sytilbehør i Garnvärk, Fredensborg
- I øvrigt er jeg læge på deltid og mor til to
Læs mere under fanebladet `Yderligere information´.
Vel mødt til hygge, inspiration og læring.
Her kan du læse mere om kursusbetingelserne.
Du kan lære mere om at reparere strik her på min hjemmeside eller Instagram.
Her kan du læse mere om mine andre foredrag og workshops, bl.a. reparere strik i LOF regi i Nordsjælland.
Hvis du er interesseret i at komme til kursus på en anden dato sammen med en gruppe venner, din kæreste eller kollegaer – så skriv til mig.
























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.