DEL2, `Min evigglad´
Har du tøj i dit skab, du aldrig bruger?
Det har nok de fleste. Måske bringer det gode minder, er blevet for stort eller lille, gået i arv, blevet glemt eller bare gået af mode.
Hvis du har en skjorte du ikke nænnes at smide ud, men heller ikke bruger mere, så kan den her idé være noget for dig.
Her kommer min første vejledning til, hvordan du kan forvandle den skjorte til en kjole til dit barn, barnebarn eller en helt tredje. Og det fedeste er, at den i stort set er gratis, fraset den tid det tager dig at lave den selvfølgelig.
Den her model er nemlig så smart, den er hurtig og relativt nem at lave, men kan også bruges i flere aldre og funktioner. Kjole til de mindste, tunika eller nederdel til de større børn. Den kan fx. bruges med et bælte om taljen.
Den kan justeres i elastikkerne i hals og ærmer. Når man vil lave den om til en nederdel, kan man stryge et klæbebånd eller sy en søm på ærmets yderste kanter, og vende ærmet på vrangen.
Kjolens færdige størrelse er selvfølgelig afhængig af størrelsen på skjorten. Især brystvidde og længde, men også af hvor meget elastik man bruger og hvor stor barnet er i taljen, til når den skal bruges som nederdel.
Nedenstående billede viser en skjorte størrelse 41 (L) og kan bruges i størrelserne ca. 92-140. Modellen bliver i princippet lige så lang som skjorten er oprindeligt. Jo tidligere i størrelsen den tages i brug, jo længere kan den bruges.
Og her vil jeg gerne tage tilfældet i agt og mønte et nyt udtryk, fleksibel og fast størrelse. Den her model er helt klart en fleksibel størrelse, der varer i lang tid, især hvis den tages i brug i de tidlige størrelser.
Er den her model helt min egen idé? Idéen er som tidligere skrevet, en inspiration fra YouTube og Pinterest, og lige den her model, findes derude og kaldes `peasant dress´. Jeg fandt selv på måden at klippe den ud på, eller, det troede jeg i hvert fald. Efterfølgende har jeg søgt og fundet at andre har gjort det på lignende måde.
Men de fleste af de andre StilK modeller jeg har syet, er mine egne, især inspireret af min største datters kjoler i skabet. Den her model er bare for god for at ikke have med i StilK kollektionen og at den er multifunktionel er min egen idé, håber jeg… 🙂
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du kan få næste vejledning i StilK kollektionen.
Jeg håber du kommer godt igang med DIN StilK kjole og hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vejledningen, må du meget gerne skrive til mig.
Når du er færdig så tag gerne SySL på Instagram.
God fornøjelse, og kom endelig med dit indspark til projektet og blog!
Jeg skal da helt sikkert sy en kjole til mit barnebarn ved at bruge en gammel skjorte 😊
Hej, Pia
Simpelthen så dejligt at høre! Jeg bliver helt glad indeni.
Jeg afholder ‘Skjorte Til Kjole’ workshop sammen med Fællesværket i Nivå d. 17/4. Der underviser jeg i mine forskellige kjoledesigns og vi syr sammen. Det er helt gratis og alt er inkluderet. (Og der undervises i flere kjoledesigns end her på hjemmesiden.)
Håber vi ses og tak for din kommentar.
Venlig hilsen,
Jessica
SySL redesign