DEL1
Kollektionen StilK (Skjorte til Kjole) og mit første blogindlæg
Tanken bag projektet er opstået efter inspiration fra især Pinterest og YouTube. Det kom dog først til live ved at min kæreste trængte til nye skjorter og derfor ryddede ud i de gamle. Vupti – et stort lager stof til mig! Det sparkede også liv i tanken om at starte en blog, som er gået og luret i baghovedet et stykke tid.
Modellerne er en blanding af mine og andres idéer, og fremfor alt inspireret af min største datters kjoler i garderobeskabet. Fælles for dem er, at de skal være lette og billige at lave, bruge så mange linjer, sømme og detaljer fra skjorten som muligt. Desuden skal størrelsen så vidt muligt kunne bruges gennem mange af barnets aldre og således blive brugt over lang tid. Heldigvis vokser børnene ikke så meget i bredden, men des mere i højden. På den måde kan en kjole senere bruges som tunika eller måske nederdel.
Her er et par teaserbilleder til DEL2.
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du kan få DEL2. Desuden kommer der fremover vejledninger til hvordan man syr nogle af kjolemodellerne.
God fornøjelse, og kom endelig med dit indspark til projektet og blog!
Jessica.
Jeg har set dine fine kjoler i din lille pop-up butik i Jernbanegade i 3480 Fredensborg idag den 7. september 2019.
Dit design er SÅ fint, og din idé er genial.
Mange gode ønsker for dit videre virke.
Venlig hilsen
Birgit Månestråle.
Hej Birgit!
Mange tak for dine positive ord.
Jeg har været inde på Genskabet Orøs facebookside, men kan ikke finde det opslag om at de søger eksempler på hvordan man genbruger tøj, som vi talte om. Hvis du har mulighed må du gerne sende det til mig på kontakt@sysl.dk.
Håber vi ses på lørdag til Slotsmarked og god vind.
Venlig hilsen
Jessica
Hej Jessica
Du var så rar at give mig dit kort i går på Slotsmarkedet, så nu har jeg fundet samtlige skjorter frem og har vasket de 2 jeg købte i genbrugsf. -5o% er vældig opsat på at sy. Som jeg fortalte , at det er til mødrehjælpens gengrugsbutik her i Helsingør, har syet en del baby-sengetøj og sofapuder med broderede børnemotiver indsat ofte klipper jeg en klokkestreng i stykker og er det med skovens dyr, bliver de rigtig søde.. Ville ønske jeg kunne finde ud af at sende dig billeder, måske kan jeg en dag få hjælp af nogen.
Har du et mønster til de små kjoler, jeg er ikke til “ud af hovedet” er bundet af mønstre og opskrifter. Bedste hilsener Ingelice fra Helsingør
Hej Ingelice!
Det er så skøn en idé at lave skjorter om til kjoler og andet brugbart, og så give det videre til Mødrehjælpen. Det er måske nemmere at sende billeder på mailadressen kontakt@sysl.dk. Vil rigtig gerne se dem.
Den første gratis vejledning ligger under Tutorials – StilK kjoler. Og der kommer flere. Men jeg sender den direkte til din mail.
Fortsæt i den gode ånd!
Venlig hilsen
Jessica