StilK, del4

Hjem » StilK, del4

DEL4

Næste model og vejledning i StilK (Skjorte til Kjole) kollektionen, er en fast størrelse, men kan laves i forskellige kombinationer og mønstre. Den kræver lidt mere arbejde end de tidligere, da den øverste del af kjolen er hæklet eller strikket. Men den bliver simpelthen så bedårende, når den er færdig.

sy skjorte til kjole
StilK model kjole 1B
Kjolen på billedet blev en størrelse 98/110. Brystvidde er 56 cm. og nederdelens længde er 44 cm.

Kjole til de mindste og tunika til de større børn.
Men da denne model er mere en fast størrelse, ligger nok maksimum størrelsen, som man kan få ud af en skjorte, på ca. 110/116. Det er selvfølgelig afhængig af barnets brystvidde og højde, samt skjortens længde fra ærmegab og ned. Mindste mulige størrelse kan således afgøres ved at klippe længere ned på skjorten.
Bærestykkets størrelse vælges fra barnets mål i valgte opskrift.
Man kan sætte et bånd i som “træksnor” og da kan brystvidden justeres og bruges over flere størrelser.

Skjorten var en størrelse M/L.

Oven ses et par tegnede forslag til forskellige kombinationer til modellen. I vejledningen kan du finde links til forslag til opskrifter og mønstre til bærestykket.

Denne model er inspireret fra en tidligere kjole, jeg har lavet, men da med kjolen af almindeligt stof på metervare. Måden at lave den på af en skjorte, er min egen.
Jeg arbejder på at lave egne opskrifter til bærestykkerne, så forhåbentlig kommer der mere om dem her på bloggen i fremtiden.
D. 20/12 2023: Så er første opskrift til denne kjole lagt i min webshop – STRAALESTJERNE børnekjole.

Jeg håber du kommer godt igang med DIN StilK kjole og hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vejledningen, må du meget gerne skrive til mig.

Tag mig gerne der, når DIN StilK kjole er færdig.

God fornøjelse, og kom endelig med dit indspark til projektet og blog!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top